torsdag den 27. marts 2008

Så skulle der chattes





Så er jeg endelig rigtig på hjemmebane!! Messenger har jeg brugt i årevis. Både til at chatte, sende filer, snakke (med headset og webcam), overtage andres computere og hvad der ellers er mulighed for i Messenger.


I vores familie har vi haft meget glæde af Messenger, da vi er meget spredt. Vi har også flere gange hjulpet familiemedlemmer eller venner og fra vores eget lille kontor, overtaget magten over deres computere og løst problemer der er opstået. Jeg ved godt, at man ikke i Windows udgaven af Messenger kan alle disse ting, men jeg skriver det sådan set også bare for at andre måske vil få lyst til at hente programmet hjem til deres egen computer og komme igang.


Med hensyn til Google talk ser det ud som om Googleteamet har lyttet lidt ved dørene hos MSN. Umiddelbart er funktionaliteten den samme som i Messenger og man kan tilføje og snakke med dem man har tilføjet til sin Google. Det ser ikke umiddelbart ud som om, man kan ligeså mange ting. Måske er det anderledes hvis man hentede programmet hjem, men jeg tror nu nok alligevel at Messenger er så udbredt, at der er større sansynlighed til at finde nogen online her, end på Google Talk - så jeg bliver ved Messenger


onsdag den 12. marts 2008

Igoogle



Igoogle! Her er endelig noget jeg har rodet med før :o) Efter flere ugers introduktion til internettets mange muligheder skulle vi så i denne uge ind og lave opgaver i Igoogle.


Jeg faldt egentlig over Igoogle i forbindelse med, at jeg så en udsendelse af "rabatten" på DR1, der blev det på et tidspunkt omtalt. Jeg synes (udover bloggen), at det endnu er det bedste værktøj vi har fået introduceret.


Selvfølgelig er det også godt at kende til de andre muligheder, vi allerede har været igennem, om ikke andet så for forståelsens skyld, men dette værktøj kan bruges og vil for mit vedkommende også blive det!
Nu tror jeg så, jeg vil sætte mig til at vente til vi igen skal igang med en ny opgave i 23 ting. Lige rundt om hjørnet lurer påsken - og der skal vi jo ikke beskæftige os med en ny opgave, men mon ikke jeg alligevel kan finde tid til at liggen en ny kommentar i bloggen alligevel?


tirsdag den 4. marts 2008



Der er sket en del siden vi som børn snakkede med hinanden gennem dåser og tråd og efterhånden som vi kommer længere og længere ind i 23 ting projektet, er der også nye muligheder der åbenbarer sig på min computerskærm - og nu altså Overskrift.dk og Technorati. Umiddelbart kan jeg godt se ideén, men synes det er et værktøj/tilbud der ligger rimeligt tæt op af Readeren fra den forrige opgave. Også i overskrift.dk og Technorati, kan man abonnemere på det der har interesse. Alligevel kan man sige, at overskrift.dk og Technorati har nogle søgemuligheder, som jo er lige noget for os biblioteksfolk, som Reader ikke har.
Og mens man sidder her og leger med alle de nye muligheder, vokser bunkerne rundt omkring, så jeg må vist hellere nøjes med at konstatere, at her er et værktøj der er godt at kende, men næppe et, jeg tror, jeg vil blive den mest flittige bruger af.
-Og så er det vist tilbage til skrivebordet for denne uge.